Lisbeth Kjær Andersen blev født i København den 7. januar 1914. Hendes vilje til at hjælpe andre kom til udtryk både som ung pige i huset og som sygeplejerske. datteren Anne Margrethe Kjær fortæller her hendes historie.

Da mor var knap 18 år gammel boede hun med sin familie på Nykøbing Falster. Hun var da ung pige i huset hos apoteker J. D. Moe og dennes husbestyrerinde, indtil apotekeren døde. Hun fik en varm anbefaling, og blev også betænkt med 200 kr. af boet. Efterfølgende var hun i en kort periode ung pige i huset hos Fru Departementschef Wies indtil hun begyndte på sygeplejerskeuddannelsen. Fra Fru Wies fik hun også en god anbefaling med på vejen med ordene: ” Hun har passet mig og min hund i den korte tid hun har været her, til vore fulde tilfredshed. ”

I maj 1936 begyndte mor som elev på Aarhus Amtssygehus, hvor hun gennemførte den treårige uddannelse i praktisk og teoretisk sygepleje med gode karakterer. Den 13. maj 1939 fik hun autorisation som sygeplejerske, og blev derefter ansat som vikarassistent på børneafdelingen under Søster Clara indtil hun blev gift med far. Det var dengang ikke velset, at man som sygeplejerske var gift. Hun fik efterfølgende et tilbud om fast nattevagt, som hun ikke ville tage imod. Hun forklarede senere til mig, at ” … du kan nok forstå, at det havde jeg ikke lyst til som nygift. ” Hendes nye ægteskab og det at, jeg hurtigt efter ankom, var årsagen til, at hun stoppede med at arbejde på amtssygehuset.

Hendes tid på amtssygehuset har hun fortalt var en god tid. Dels var nisserne (Diakonisserne) meget gode læremestre, der levede, så at sige, på afdelingen. Dels har de unge elever også haft det sjovt, som sange, taler og billeder fra tiden viser. Efter mor var stoppet på amtssygehuset var hun en kort overgang ansat på ambulatoriet på Ortopædisk Hospital. Da far købte Clemenstrykkeriet, og blev selvstændig bogtrykker, var der brug for en medhjælpende hustru. Mor stoppede derfor som sygeplejerske, og trådte til i trykkeriet. Hendes identitet som sygeplejerske glemte hun dog aldrig, og indtil det sidste talte hun om at tage hånd om de syge ved at ”ryste puderne ”, så de kunne ligge godt. Det var derfor med vemod, at jeg i 2007 returnerede hendes sygeplejerskeemblem til Dansk Sygeplejeråd efter næsten 70 års medlemskab.