Fru Henriksen var elev på Aarhus Amtssygehus, og hun betragtede stedet som sit andet hjem. Hun fortæller her, hvordan hendes tid på amtssygehuset var noget særligt.

Jeg startede på Testrup Højskole, som var en oplæring til sygeplejen, og sang var en stor del af dagligdagen. På højskolen mødte jeg en flok piger, som alle skulle på Aarhus Amtssygehus. Vi højskolepiger fandt også sammen på amtssygehuset og i de forskellige afdelinger. Jeg startede på afdeling 280 hos Søster Nina, men endte med at komme på Børneafdelingen, hvor Søster Andrea trængte til noget hjælp. Jeg fik lov til at gøre, som jeg ville og fik nogle gode assistenter, som alle gjorde hvad de kunne for at børnene skulle have det godt. Vi passede børn og oplærte nye assistenter, og pyntede op til jul på afdelingen.  

Den dag kom, da Søster Andrea stoppede på amtssygehuset, men jeg ville ikke søge den, da det ligesom ville være for let den vej. Så i stedet kom der en ny afdelingssygeplejerske, og det gik godt, da jeg blandt andet var inde i tingene i forvejen. Derfor måtte forstanderinden og lægerne ofte komme og spørge mig. Min plan var, at jeg på sigt skulle blive afdelingssygeplejerske.

Årene gik hurtigt med både gode og mindre gode dage, og man skulle vænne sig til aften- og nattevagter, hvor man var alene på afdelingen med alle mulige forskellige opgaver, der skulle løses. Ofte kom der en sygeplejerske igennem afdelingen for at høre, om der var noget særligt, hvilket var rart at vide.

Så kom eksamen og afskedsfesten, og så var det slut. Herefter kom jeg og tre andre til Middelfart, og i vores fritid tog vi blandt andet ud til en ø fyldt med brombærbuske, som vi kogte og spiste på franskbrød, som vi fik gratis i kantinen. Herefter kom jeg og to andre til Bispebjerg Hospital. Vi opdagede, at var man fra Aarhus Amtssygehus, så var det noget særligt. Ofte skrev vi hjem til amtssygehuset og fortalte hvordan det gik os.