AARHUS AMTSSYGEHUS' BYGNINGER

I maj 1935 åbnede det nye Aarhus Amtssygehus på en 6,6 hektar stor grund, som dengang lå i den vestligste del af Aarhus. Ved åbningen bestod sygehuskomplekset af seks bygninger, hvoraf flere var forbundet med tunneller.

I løbet af de efterfølgende 80 år er der sket mange udvidelser og ændringer i amtssygehusets struktur og udseende på grund af et stigende behov og store teknologiske fremskridt.

AARHUS AMTSSYGEHUS' BYGNINGER

Hovedindgangen til Amtssygehuset på Tage Hansen Gade.

1935

Amtssygehusets oprindelige bygninger

Ved amtssygehusets åbning omfattede det seks bygninger, blandt andet en patientbygning og en inspektørbolig. Patientbygningen er kompleksets hovedbygning. Den måler 200 meter, hvor sidefløjene danner en vinkel på midterfløjen som skulle give mulighed for, at patienterne i haven havde lune opholdssteder.

Inspektørboligen blev oprindeligt bygget som tegnestue for sygehusets arkitekt, Axel Høeg-Hansen, og den blev efter aftale ombygges til inspektørbolig efter færdiggørelsen af sygehuset.

Amtssygehusets oprindelige bygninger

Indgangen gennem Portbygningen.

1962-1966

Den første større udvidelse

I 1962 påbegyndte man den første større udbygning af det eksisterende amtssygehus. På hjørnet af Viborgvej og Tage-Hansens Gade blev en ny bygning opført, som blandt andet skulle rumme sygeplejeskolen. Derudover var der også gjort plads til 150 elevboliger, som indtil da havde ligget i funktionærbygningen.

Den første større udvidelse

Rejsegilde på lægeboligerne ved Aarhus Amtssygehus.

1966

Inddragelse af sygehusparken

En del af sygehusparken blev i 1966 inddraget til et byggeri af en administrationsbygning. Senere blev bygningen indrettet til kirurgisk børneafdeling, inden den omkring 2010 blev revet ned til fordel for parkeringspladser.

Inddragelse af sygehusparken

Opførelsen af den nye administrationsbygning i den daværende sygehuspark.

1968-1972

Stigende indbyggertal øger presset

Aarhus Amtssygehus fik i 1972 landets næststørste skadeafdeling, da man opførte behandlingsbygning Vest tæt op ad den oprindelige behandlingsbygning fra 1935. Dermed fik amtssygehuset dækket det kraftigt udvidede behov for ambulatorieplads, som var i stor udvikling. Den ambulante behandling gjorde det muligt for Aarhus Amtssygehus at understøtte den voksende befolkning i amtet.

Stigende indbyggertal øger presset

Den nye behandlingsbygning, som blev opført i tilknytning til amtssygehusets hovedbygning.

1979-1981

Endnu en del af sygehusparken inddrages

En ny patientbygning med plads til 60 patienter stod klar i 1981. Den blev opført på bekostning af en stor del af sygehusparken. Da liggetiden var reduceret markant fra 28 dage i 1935 til 9 dage i 1985, var der ikke længere samme behov for en park, der kunne hjælpe på restitueringen. Den kunne i stedet blive benyttet til tiltrængte udvidelser.

Endnu en del af sygehusparken inddrages

Patientbygningen, som blev opført i den daværende sygehuspark. I baggrunden ses amtssygehusets hovedbygning

2009

Amtssygehusets sidste store udvidelse

I 2009 kom den næste større udvidelse af amtssygehuset, hvor flere bygninger og parkeringspladser blev opført i den resterende del af den gamle sygehuspark. Hele arealet, som amtet i 1930 havde fået overdraget fra Aarhus Kommune, var nu fuldt bebygget i takt med den teknologiske og befolkningsmæssige udvikling.

Amtssygehusets sidste store udvidelse

De grå bygninger blev den sidste udvidelse, der skete på bekostning af den tidligere sygehuspark.