Poul Bastrup-Madsen var overlæge på Aarhus Amtssygehus. Han oplevede både den sidste tid af Besættelsen og overgangen fra et centralt styret sygehus til specialiseringen i mindre afdelinger.

Poul Bastrup-Madsen blev født i København, hvor han gennemførte sin uddannelse og blev læge fra Københavns Universitet i 1945. Han havde under sin studietid stiftet bekendtskab med Aarhus Amtssygehus, da han deltog i et af de såkaldte Aarhus-kurser, som blev afholdt for studerende fra hele landet i ferietiden.

Bastrup-Madsen var ansat på Amtssygehuset af to omgange. Først som turnuslæge i 1945-46, og senere blev han i 1953 permanent ansat og var på sygehuset til sin pension i 1988. De første år i stillingen som 1. reservelæge, fra 1956 som afdelingslæge på medicinsk afdeling, og fra 1958 som overlæge.

 

Amtssygehuset under besættelsen 

Bastrup-Madsens første møde med Amtssygehuset fandt sted den 28. februar 1945. Sammen med sin kæreste (og senere kone), Kirsten, var han blevet tildelt en turnusperiode på Aarhus Amtssygehus. De havde tidligere arbejdet i København og i Hjørring, hvor Kirsten kom fra, og parret kendte ikke meget til byen Aarhus, som de senere skulle blive så nært tilknyttet til.

Det første møde var langt fra idyllisk. Parret ankom med et sent tog fra Hjørring og fik straks et billede af de hårde tider under besættelsen. I toget mødte de en ung mand fra Aarhus, som rådede dem til at tage en taxa til sygehuset, da det ikke var sikkert at færdes i gaderne så sent på aftenen:

”Oven i købet blev vi tilrådet at lægge os ned i bunden af taxaen, når den kørte ned ad bakken i Vester Allé. Efter at der ikke havde været politi i landet i 5 måneder kunne man aldrig føle sig sikker i mørket. Vi kørte dog hele vejen i siddende stilling og nåede alligevel uskadte frem gennem den mørklagte by til amtssygehuset”.

På trods af, at de endnu ikke var gift, blev de indkvarteret i samme lejlighed. Kirsten skulle først starte sin turnusperiode to måneder senere, og de fik derfor dispensation til at bo sammen, indtil hun fik sin egen lejlighed. Dengang boede turnuskandidater på selve sygehuset på en specielt indrettet kandidatgang med fælles brusebad og tekøkken, hvor krigstidens kaffeerstatning kunne tilberedes. Spisning foregik i hospitalets spisestue, og maden var inkluderet i lønnen.

Det lyder måske som rimeligt beskedne kår, men Bastrup-Madsen husker forholdene på sygehuset som bedre end så mange andre steder under besættelsen:

”Der var en del fordele ved at bo på et hospital under krigen. Man havde det i vintertiden varmere end i bylejlighederne, havde bedre lys at læse ved, og var altid sikret sin madration, desuden var maden god. At samfundet søgte at opretholde en god standard for hospitalspatienter kom også det personale, som boede på hospitalet til gode”.

Livet som læge under besættelsen medførte dog også en del bekymringer, og situationen på sygehuset var noget anspændt, da flere læger, bl.a. i Vejle og i Odense, var blevet skudt. Bastrup-Madsen husker, hvordan turnuskandidaterne flere gange i krigens sidste måneder var så skræmte, at de søgte tilflugt rundt omkring på hospitalet, bl.a. overnattede han én enkelt nat med sin kone, Kirsten, i et depotrum.

 

Mod nye tider

Efter syv års fravær fra sygehuset vendte Bastrup-Madsen i januar 1953 tilbage til sygehuset med henblik på en fast stilling. Der var i mellemtiden sket mindre ændringer i dagligdagen, eksempelvis var kandidater, læger og sygeplejersker flyttet over i en nybygget embedsbolig i Tage-Hansensgade. 1. reservelæger, som Bastrup-Madsen var ansat som, boede dog stadig på sygehuset.

Bastrup-Madsen husker især årene i midt-50’erne som en tid med meget ny viden og fokus på nye sygdomme, som f.eks. psykosomatiske lidelser. Det var også en tid, der bød på mange strukturændringer i sygehusets ledelse. Specielt erindrer han de mange spekulationer om efterfølgerne til de to karismatiske overlæger Aage Th. B. Jacobsen og Johannes Fabricius-Møller, der gik på pension samtidig i 1955.

Det var en tid, hvor sygehuset gik fra en central styring, hvor hver afdeling havde én overlæge, til en mere specialiseret lægeverden, hvor magten var fordelt hos flere sideordnede overlæger.

”Siden gammel tid havde kommandoforholdene på en klinisk afdeling kunnet lignes ved dem på et skib. Overlægen var ligesom kaptajnen absolut enerådende”.

Flere yngre læger oplevede derfor i tiden op gennem 1950’erne og 1960’erne, at de nye forhold krævede en vis tilvænningsperiode hos de ældre overlæger, der var vant til at have en position som afdelingernes enerådige ledere.

For Bastrup-Madsen eget vedkomne var de første år tilbage på sygehuset en tid, hvor han skulle påbegynde sin specialisering og finde sin egen karrierevej – en bærende idé, som han kalder det efter et citat af den russiske forfatter, Anton Tjekhov. Han valgte at fokusere på hæmatologien, og det skulle senere vise sig at blive grundstenen for den hæmatologiske afdeling (medicinsk II), som blev oprettet på sygehuset i 1968, da den medicinske afdeling udspaltedes i tre afdelinger. Han blev selv afdelingens første overlæge og modtog i mange år patienter fra hele Jylland med blodsygdomme.

Den medicinske afdeling på Amtssygehuset havde tidligt været meget aktiv i samarbejdet med Aarhus Universitet, men efter overlæge Aage Th. B. Jacobsens pension i 1955 overgik dennes professorat ikke til den nye overlæge. Derfor måtte afdelingen i de efterfølgende år se sig overhalet af den kirurgiske afdeling, når det angik forskningssamarbejdet. Denne udvikling gik imod Bastrup-Madsens ønsker, og han var senere med til at genetablere et nyt stærkt samarbejde med Aarhus Universitet. Først som professor ved den kliniske praktikantundervisning i 1964, og fra 1971 til 1988 som professor i intern medicin.

Et langt liv på Aarhus Amtssygehus sluttede i 1988, da Bastrup-Madsen gik på pension. Herefter fik han god tid til at nyde naturen ved sommerhuset i Tversted sammen med sin familie. Han døde i 2001.

 

Baseret på Poul Bastrup-Madsen erindringer, som er doneret til Aarhus Universitet (Universitetshistorisk Samling) af Lotte Bastrup-Madsen, og venligst udlånt til Aarhus Stadsarkiv.