Ellen Sloth Thomsen boede i 1930’erne under beskedne kår på Aarhus Amtssygehus på Ingerslevs Boulevard. Forholdende blev ændret til det bedre, da Ellen og de andre studerende flyttede med til det nye amtssygehus på Tage-Hansens Gade.

Den 1. april 1934 havde Ellen første dag på Aarhus Amtssygehus. Forinden havde hun været fem måneder på sygeplejeforskole på Testrup Højskole. På højskolen lærte man det basale, og man blev klædt på til at møde virkeligheden som elev på et af landets sygehuse. Ellen og tre andre piger fra Testrup skulle starte på Aarhus Amtssygehus, der i 1934 fortsat lå ved Ingerslevs Boulevard.

”Det var 1. påskedag, vi var fire Testrup-piger, der mødtes og fulgtes ad til Aarhus Amtssygehus. Vi var lidt beklemte ved situationen, men vi blev godt modtaget af forstanderinden Søster Clara, som fulgte os til de respektive afdelinger. Vi var to, som skulle på samme afdeling, og der blev vi modtaget af Søster Gerda, som bad en elev følge os op på vores værelse. Det var op ad en bagtrappe, hen over et loft, over varmerør og bjælker. Et lille tagværelse på loftet over afdelingen, to senge, et bord, to stole og et vaskebord, der stod uden for døren, da der ikke var plads til det på værelset. Toilettet var på afdelingen, og lønnen var 10 kroner om måneden det første år.”

Det var beskedne kår for de nye elever, men de så alle frem til at skulle flytte med til det nye Amtssygehus, som man forventede at have klar ved den ny-anlagte Ringgade i det følgende år. På mange måder var det gamle Amtssygehus da også ved at høre tidligere tider til, og Ellen beskriver, hvordan sygeplejegerningen på det gamle Amtssygehus fortsat bar præg af fagets udgangspunkt i det kristne:

”Klokken 7 samledes sygeplejersker, elever plus to mandlige diakoner til morgensang og andagt. Derefter fik vi en halv kop kaffe og et halvt stykke brød. Diakonerne fik en hel kop kaffe.”

De unge elever blev kastet ud i arbejdet fra dag et. På sin nye afdeling blev Ellen blevet mødt af Søster Solveig, der stod klar med følgende velkomst: ”De har jo lært at rede senge på Testrup, så De kan godt gå i gang.” Arbejdstiden var fra klokken 6 morgen til klokken 20 aften med to fritimer midt på dagen og en fridag om ugen. Arbejdsopgaverne var omfattende og eleverne skulle både forberede patienter til operationer, de skulle servere mad, rette stuer til forud for lægerne gik stuegang, de skulle modtage nye patienter og bade dem, de skulle skifte vand ved blomster og meget andet.

”Den teoretiske undervisning havde vi det første år en aften om ugen fra klokken 20 til 21, den anden time fra klokken 14.30 til 15.30.”

 

Nye rammer på Tage-Hansens Gade

I foråret 1935 var tiden komme til, at det nye Amtssygehus skulle indvies. Flytningen betød også forandringer i arbejdet:

”Det var spændende at være med til at flytte. Alt var nyt og fint, og arbejdet blev lagt helt om. Nu skulle arbejdstiden ned på 10 timer dagligt. Dagvagt fra klokken 7 til 19 minus to fritimer. Nattevagt fra klokken 24 til 9 næste morgen.” Arbejdsopgaverne var dog som eleverne kendte det, og meget af deres tid gik med rengøring af stuer og skyllerum.

Med flytningen til det nye Amtssygehus fulgte også mere sammenhold mellem personalet.

”Nu boede alle sygeplejersker og elever (bortset fra afdelingssygeplejersken) i funktionærboligen. Vi havde en dejlig stor dagligstue til fælles brug. Der var hver lørdag aften hyggeaften med kaffe og forskellig underholdning. Diakonisserne var gode til at arrangere, og vi var altid mange til disse aftener. Med den kortere arbejdstid var der også mulighed for at komme mere ud, så vidt som økonomien tillod for lønnen var ikke stor, selvom den efterhånden steg til 40 kroner om måneden.”

Efter sin eksamen blev Ellen i 1939 ansat ved Aarhus Amtssygehus og her var hun frem til 1969, hvor hun blev pensioneret. Hun boede mange år på Amtssygehuset, inden hun fik en lejlighed i Aarhus, og pårørende fortæller, at hun betragtede Amtssygehuset som et af sine hjem.

Som det gjaldt for mange sygeplejersker fra den tid, blev Ellen aldrig gift, ligesom hun ikke fik børn.

I en alder af 80 år nedskrev hun sine erindringer, og hun døde 87 år gammel i 1993.

Baseret på Ellen Sloth Thomsens erindringer. Tekst af Doron Haahr. Venligst udlånt af Anne-Marie Foged.