Tove Hansen blev i sin tid anbefalet at søge ind som økonomaelev ved Centralkøkkenet på Aarhus Amtssygehus. Det skyldtes lederen, Kirsten Lauritzen, som var en ung dygtig økonoma, og Tove Hansen endte med at være ansat i mere end 40 år.

Som økonomaelev i 1960’erne skulle man være i praktik i 3 år, efterfulgt af et halvt år på økonomaskolen i København. I elevtiden deltog man i arbejdet i Centralkøkkenets fuldkost-, diæt- og pålægsafdeling og fik oplæring i kødpartering og bagning. Køkkenet havde dengang eget bageri med en udlært bager, hvilket kun få sygehuse havde dengang. Bageren havde nogle gang nogle sygeperioder, og man fik derfor mulighed for at afløse ham. Så kunne man selv bestemme, hvad man ville bage, hvilket passede Tove Hansen meget godt.

Personalet i køkkenet kunne kendes på deres forskellige uniformer. Økonomaassistenterne havde hvide, husassistenterne havde stribede, og eleverne havde blå uniformer. Arbejdet med at få uniformerne på kunne godt tage op mod ti minutter. På den blå uniform havde man hvide kraver, som man selv skulle hæfte på med nåle. Desuden skulle der sættes knapper på uniformen og det hvide forklæde. Forklædet skulle være nyt hver dag, men uniformen kunne godt bruges flere dage.

Arbejdstiden var fordelt således, at man havde en arbejdsuge på syv dage, hvor man arbejdede fra 6.00-12.30 og igen fra 15.30-17.30 eller 19.00. Ugen efter havde man så fri en hverdag og en søndag, mens man kun skulle arbejde fra 6.00 til 13.30 eller 14.30. Når det var høstsæson cyklede Tove Hansen hjem og hjalp til med høstarbejdet på gården hos sine forældre.

 

Madlavning fra bunden

Det meste af maden i køkkenet skulle produceres fra bunden. Sygehuset havde gartnere, som kom ind med kasser af æbler og mirabeller, som blev kogt til marmelade. Der var en urtehave ved siden af køkkenet, og her kunne man hente for eksempel purløg til smørrebrødsstuen. Man købte også råvarer ind, eksempelvis asier, men forarbejdede dem selv til syltning.

Et par gange om ugen kogte man en stor portion øllebrød på cirka 250 liter pr. gang. Den var meget populær blandt patienterne på sygehuset. Den første dag blev rugbrødsskiver sat i blød, og dagen efter blev det pureret og sat til at koge i 2-3 timer med sukker og hvidtøl. Herefter blev det sat på køl til det skulle bruges. Melboller lavede man også selv, og det tog en formiddag at lave. Man fandt hurtigt ud af, hvem der var gode til at lave dem. Menuplanen blev lagt for en måned ad gangen af økonomaen, og ellers fik eleverne til opgave at skrive den i fællesskab. Dette blev som regel gjort, mens de drak eftermiddagskaffe.

Som økonomaelev skulle man bo på sygehuset, hvor man havde et elevværelse, man delte med en anden, og da Tove Hansen var færdiguddannet fik hun en stilling som økonomaassistent på Aarhus Amtssygehus. Hun fik herefter en lejlighed med udsigt over direktørboligen og Aarhus by. Tove Hansen fik på et tidspunkt mulighed for at komme på kibbutzophold, og fik orlov fra amtssygehuset. Som økonomaassistent kom hun med i en arbejdsgruppe, som skulle revidere økonomauddannelsen. Det blev blandt andet besluttet, at eleverne fremover skulle være på skift mellem Aarhus Amtssygehus og Odder Sygehus, eller Aarhus Amtssygehus og Psykiatrisk Hospital i Risskov. Man skulle desuden have to skoleophold, men uddannelsens varighed skulle stadigvæk være 3 ½ år.

 

Traditioner må ikke ændres uden tilladelse

Den ledende økonoma opsagde ganske uventet sin stilling, da hun ville giftes og flytte tilbage til Kolding. Tove Hansen fik derfor muligheden for at få stillingen, og hun kom i en periode med i økonomaforeningens kredsbestyrelse. Som ledende økonoma søgte Tove Hansen også at bevare centralkøkkenets gode omdømme.

På amtssygehuset var det tradition at man hvert år til juleaften fik gåsesteg. Et år kunne der dog ikke skaffes gæs, og i stedet blev der sat andesteg på menuen. Dette resulterede i et opkald fra amtssygehusets direktør, Peter Borgholm, hvor han gjorde opmærksom på, at man ikke uden videre kunne ændre på traditionerne uden hans tilladelse. Andestegen blev dog på menuen, og var det også i årene fremover.

På amtssygehuset blev der også arrangeret en sommerudflugt for overlægerne og det ledende personale. Centralkøkkenets opgave var at sørge for den traditionelle madpakke, som bestod af 3 ½ stykke smørrebrød, henholdsvis med æg, kyllingesteg og stegt ål. Man vidste hvem i køkkenet, som var bedst til opgaven, og det tilfaldt ØK. Overassistent Kate Brokholm og husassistent Anne Jacobsen.

Køkkenpersonalet kunne også stille hold til firmahåndbold, som bestod både af husassistenter, økonomaassistenter, elever og økonoma. Det var derfor en klar fordel for nye medarbejdere, hvis de kunne deltage på holdet.

 

I fare for lukning

Gennem tiden var der flere køkkenundersøgelser med henblik på besparelser. I en af sparerunderne måtte centralkøkkenerne på Marselisborg Hospital, Fødselsanstalten og Ortopædisk Hospital lukke. Kantinen på amtssygehuset blev i den forbindelse lagt ind under centralkøkkenet.

I 1978 gennemgik økonomauddannelsen endnu en revision, således at den fremover varede to år fordelt på et halvt år på Økonomaskolen, et år i praktik på et hospital, og endnu et halvt år på Økonomaskolen. Ved samme lejlighed opstod en ny faggruppe, køkkenassistenterne.

I 1991-1992 var centralkøkkenet på amtssygehuset tæt på at blive lukket, men da madproduktionen var billig i drift, kunne det få lov til at fortsætte. På samme tid blev titlen som økonoma ændret til ledende økonoma.

Kantinelederen Jette Madsen og ledende økonoma Tove Hansen var også medvirkende til at få etableret en terrasse ved kantinen, så man nu også kunne nyde maden i det fri. Dette startede også en årlig grillmiddag, som man stadig gør hvert år.

Tove Hansen nåede at arbejde mere end 40 år, og modtog derfor Dronningens Fortjenstmedalje i 2001, inden hun den 1. januar 2004 gik hun på efterløn.