”ET MENNESKE HAR KRAV PÅ EN NAVLE”

Andreas deler her sin erindring om moderens Janne’s behandlingsperiode på Aarhus Amtssygehus i slutningen af 1970’erne. Andreas’ historie er et kort og klart udtryk for etikken på Aarhus Amtssygehus.

På en ferie i Italien blev Andreas mor alvorligt syg, og ingen vidste hvorfor.  Familien endte derfor med at køre hjem gennem Europa med moderen liggende bag bilen i den lille campingvogn. Familien kom hjem til Risskov, og Andreas’ mor blev umiddelbart efter indlagt på gynækologisk afdeling på Aarhus Amtssygehus.

Lægerne på afdelingen slog fast, at sygdommen skyldtes en spiral, som havde givet betændelse, og Andreas’ mor skulle derfor opereres. Operationen gik som planlagt. Men da lægerne skulle sy sårene sammen stod lægen pludselig med Andreas’ mors navle i hånden. Den var simpelthen faldet af under den lange operation. 

Personalet på operationsgangen stod et øjeblik helt stille, indtil lægen, Søren Linnet-Jepsen, sagde:

”Et menneske har krav på en navle”.

Operationstiden forlænges. Læger og sygeplejesker gjorde klar til sy navlen tilbage, selvom det i bund og grund var unødvendigt.

Den efterfølgende stuegang og plejeperiode på Amtssygehusets gynækologiske afdeling husker Andreas også som et sted med stor menneskelig forståelse. Det var den samme læge som stod for operationen, som gik stuegang. Han snakkede altid længe, og ikke kun om behandlingen, men spurgte også ind til Andreas’ mors liv generelt.

Denne fortælling har selvfølgelig været en stor del af Andreas- og resten af familiens fortælling efterfølgende. Han mindes også hvordan familien besøgte moderen dagligt på afdelingen, og hvordan de altid blev taget godt imod af personalet.