Et ferieophold i Aarhus endte med en tur på Aarhus Amtssygehus.
I 1963 var Anders Christensen fra Virum på ferie hos sin moster i Risskov. Under en cykeltur væltede han på cyklen, og brækkede armen. Hans fætter, Frede Andersen, fik ham kørt ind til skadestuen på Kommunehospitalet, men da han var bosiddende udenbys blev han afvist. I stedet blev han henvist til Aarhus Amtssygehus, hvor han blev røntgenfotograferet og kom under behandling.
Regningen for opholdet blev sendt til hans forældre i Virum, da det var deres sygekasse, som skulle betale for behandlingen.